1
Artworks
0
Followers
Biography
Andreas Brünniche var i begyndelsen stærkt præget af J.S. Wahl og Andreas Møller, også fra Balthasar Denner kan nogen påvirkning spores i hans ungdom. Men fra ca. 1750 blev hans farveskala under indflydelse af Johan Hørner lysere, og i løbet af 1750erne kom også Pilo til at sætte sit præg på hans stil. Barokkens portrætskema, som endnu præger det Scheelske dobbeltportræt fra 1753, er i de fleste billeder afløst af en lettere rokokostil som i de to senere gruppebilleder med komplicerede kompositioner fra omkring 1760. De tre nævnte gruppeportrætter er i al deres stivhed og kejtethed betydningsfulde værker i samtidens danske kunst og hovedværker i hans egen. Den evne til at skildre en individualitet, som kendetegner den store portrætkunst, savner B., og heller ikke i billedkomposition har han sin styrke. Hans bedste egenskaber er hans evne til at gengive stoffer, og hans sikre farvesans, og formodentlig er det disse egenskaber, der har skaffet ham den store popularitet, han nød i samtiden.
Born
1704
Died
1769